Eleverne og undervisningen bedømmelses løbende for at sikre deres faglige og kunstneriske udvikling, som led i dette arbejde modtager man i udskolingen standpunktsark i dans.Hvert forår afholder alle klassetrin dansevalueringer, som er en fejring og visning af alt det, som man har lært i dansesalen i løbet af skoleåret.Målet for udskolingen er, at eleverne opnår et danseniveau, der gør det muligt efter 9. klasse at søge optagelse på DGU eller søge optagelse i Den Kongelige Ballet.Eleverne får stor erfaring og kendskab til scenelivet, idet vi har et tæt samarbejde med andre kulturinstitutioner i Odense blandt andet Odense Teater , Teater Momentum og Odense Symfoniorkester. Desuden arrangerer Balletskolen årlige forestillinger og optrædener, alt sammen er med til at give eleverne erfaring og indblik i det professionelle arbejde som scenekunstner.Balletskolen i Odense har et formaliseret samarbejde med Dansk danse Teater.Derfor vil elever i udskolingen også besøge Dansk Danseteater som har til huse i Operaen i København. Besøgene har til formål at se prøve, deltage i træning eller overvære en forestilling. I 9. klasse tilbydes eleverne en træningstur til en danseuddannelse i Europa.